fredag den 24. august 2012

Today

Kort update: dagen i dag har bestået af arbejde og rengøring/oprydning. Jeg tog på arbejde fra 12-17.30, og da jeg træder ind ad døren herhjemme, befaler min mor, at jeg får gjort rent på mit værelse (absolut ikke min yndlingstjans, hvilket mange nok kan nikke genkendende til.. Haha). Pligtopfyldende som jeg er, går jeg i gang med at rydde op, da jeg til min store glæde opdager, at der er kommet en pakke til mig - nemlig mine nye Nike Air Max, jeg har skrevet om i indlægget før dette. Det var dagens redning! I al min oprydning, finder jeg en masse gamle billeder, historier, dagbøger, hilsner og en masse andet spændende, som jeg har en svaghed for at gemme - så det har egentlig været hyggeligt nok at få ryddet op. Jeg fandt desuden et halvgammelt armbånd, jeg lavede i en Levi's butik, som jeg fik taget et ret cool billede af, jeg gerne vil vise jer. Derudover fandt jeg også en masse forskellige gavekort til et samlet værdi af 1265 kr, så lidt fornuftigt var der ved den oprydning. Haha. Jeg håber, at I har haft en god dag - måske med lidt mindre rengøring. God aften i hvert fald! Jeg vil spise lækker mad med familien og min kæreste. 
 
xoxo
Frede 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar